Giv forældrene værktøjer

Marts 2010
Unges Misbrug - Viden til Fagpersoner
Af journalist Alice Bonniksen Jensen

Hillerød Kommune arbejder med at finde resurserne i de familier, hvor børnene har et misbrug. For det er i familien, at kimen til forandring ligger. Både når det handler om familier, hvor forældrene selv er udsatte og har et misbrug, og familier, der ikke tidligere har haft misbrugsproblemer inde på livet- Forældrene skal lære at kunne rumme deres børn og deres liv, turde tage beslutninger og holde fast i dem, og så skal forældrene vise, at de vil være der for deres børn, uanset hvad der sker, fortæller Hanne Holm Jensen, der er leder for kontaktpersonerne i Børn og Familie i Hillerød Kommune.

Men det kræver opbakning, støtte og vejledning. Forældrene er slidte og magtesløse. Ofte har de forsøgt mange ting for at få det til at fungere, men i takt med misbruget fastholdes eller forøges, oplever forældre en kæmpe afmagt og mister troen på, at de kan gøre en forskel.

- Men det kan de. Forældre er som udgangspunkt de vigtigste voksne i barnets liv, siger Hanne Holm Jensen

Familiebehandling i kommunen

Indtil for et år siden brugte kommunen eksterne aktører til at arbejde med unge med misbrugsproblemer. Men nu er tilbuddet samlet i kommunen.

- Vores erfaring er, at børnene profiterer af, at forældrene kommer med på banen. Alle børn har behov for omsorg, opbakning, interesse og nærhed som led i en sund udvikling. De nærmeste til at give det, er deres forældre, siger Hanne Holm Jensen og tilføjer:

- Når man benytter eksterne udbydere, kan det være svært at vide præcis, hvilken vare man får. Det er vanskeligere at etablere et tæt samarbejde, det kan være svært at afdække det metodiske i arbejdet og prioritet i forhold til forældreinddragelse.

To typer forældre

Det er altid svært for forældre at se deres barn have et forbrug eller misbrug af stoffer, og de oplever det som tabuiseret af tale om.

- Det er specielt svært for de familier der har en vis status at komme i tide og bede om hjælp. Ofte forsøger de at løse problemerne på egen hånd meget længe, men i takt med at misbruget udvikler sig, giver de stille og roligt op og skubber den unge fra sig. I de familier kan det være svært at få de unge motiveret til behandling eller andre tiltag, fordi misbruget har et stort omfang, og børnene føler sig svigtede, siger Hanne Holm Jensen.

- Andre forældre, vi møder, er i et eller andet omfang selv misbrugere, har relationer til det kriminelle miljø og er selv omsorgssvigtede. De kan derfor have svært ved at støtte deres barn i den sunde udvikling, men de har som oftest nemmere ved at bede om hjælp, fordi de kan se, hvilken vej det går. Desværre kan det også for denne forældregruppe være ufatteligt svært at hjælpe og støtte deres børn, da de selv har en masse problemstillinger at slås med, fortæller Hanne Holm Jensen.

Forskellige tilgange til forandring

Erfaringerne fra Hillerød er, at uanset hvor skuffet, såret og sviget en ung føler sig, er det alligevel familien, de elsker og på et eller andet tidspunkt vender tilbage til i deres liv. Derfor er det også vigtigt, at det er familien, der skal arbejdes med omkring den unges misbrug.

Kommunen har ansat en pædagogisk konsulent, Charlotte Bindslev, som arbejder med at udvikle redskaber, der kan gøre forældre i stand til at aktivere forældrerollen. Redskaberne kan forældrene bruge, når de står i en fastlåst situation og ikke ved, hvordan de skal reagere eller tage ansvar.

Der findes ikke én rigtig metode. Men ved at anvende flere forskellige tilgange er det muligt at skræddersy den metode, der møder den enkelte familie og dennes problem.

Helhedsorienteret tilgang

En tilgang er den netværksinddragende. Her tages udgangspunkt i, at den unge er en del af et større netværk med skole, venner, fritid osv., og der samarbejdes bredt med blandt andre skolelærer, fodboldtræner og venners forældre.

- Ideelt set skal forældre have større indflydelse på deres barn, end kammeraterne har. Selvom forældrene muligvis ikke bruger mest tid sammen med deres børn, har de et ansvar for at følge med i deres børns liv, skolegang og hvem de er sammen med. På den måde bliver forældrene opmærksomme på netværket omkring deres barn og finder ud af, hvad de kan gøre, og hvor de kan hente støtte og hjælp. Forældrene skal igen blive omdrejningspunktet for deres børn, siger Charlotte Bindslev.

Den kognitive tilgang

En anden tilgang kan være den kognitive adfærdsregulerende. Den handler om, at forældre skal arbejde med at ændre måden at handle på ved at tænke anderledes.

- Hvis forældrene er fastlåste i at tænke på en bestemt måde om deres barn, er det en stor udfordring at arbejde med at tænke anderledes. For eksempel kan forældrene lægge mærke til alle de positive ting i barnet og se og anerkende de små fremskridt. Hvordan, man anerkender, er også en læring og forskellig fra familie til familie. Kommunikation og nysgerrighed er vigtige fokusområder, som giver forældrene oplevelser af, at de kan skabe forandring.

Nedtoning af konflikter

Charlotte Bindslev giver et eksempel. Sofie på 18 år fortæller sine forældre, at hun vil være organdonor.
"Hvad med at starte som bloddonor?" spørger moren.
"Jamen mor du ved, hvordan jeg har det med nåle," svarer Sofie.
"Hvad så med de tatoveringer du har," falder faren ind.
Sofie smækker med døren og går hen til sin kæreste.

- Forløbet ville formentlig have set helt anderledes ud, hvis moren havde mødt Sofie med: "Det lyder interessant, hvad har fået dig til at tage den beslutning?", siger Charlotte Bindslev.

- Nedtoning af konflikter er centralt i forløbet. Forældrene ved oftest, hvornår en konflikt er under udvikling. Og lige præcis dér skal de sætte ind med en ny strategi og gøre noget anderledes. Derved udviser forældrene ansvar for at bryde konfliktspiralen, siger Charlotte Bindslev.

Læs mere:

www.uturn.dk - om U-turns forældretilbud

"Alle kan have brug for et frirum" af Ulrikke Moustgaard. Bog om U-turns forældrearbjde

Lovgivning:

Inddragelse af den unge og forældrene