Tværfaglig samarbejde i tværfaglige grupper

Alle kommuner skal have en tværfaglig gruppe til at sikre, at der ydes tidlig og sammenhængende støtte til børn og unge med særlige behov, og for at sikre at der er tilstrækkelig pædagogisk, psykologisk, lægelig og anden sagkundskab inddraget før der træffes beslutninger om en indsats over for børn og unge.

Kommunen kan vælge at have en overordnet tværfaglig gruppe og en eller flere andre grupper, eksempelvis geografisk eller emnemæssigt inddelt. Ofte vil den tværfaglige gruppe drøfte en ungs forhold mere uformelt for at vurdere, om der er behov for en forebyggende indsats eller om der skal sættes ind med foranstaltninger for den unge, men gruppen kan også drøfte en konkret beslutning om foranstaltninger.

Serviceloven Kap. 11, § 49.

Samtykke

Hvis sagsbehandleren ønsker at få drøftet en ungs sag mere generelt i den tværfaglige gruppe, skal hun/han altid prøve at opnå samtykke fra forældremyndighedsindehaveren/-erne og en ung, som er fyldt 15 år. Det er vigtigt, at forældrene og den unge er inddraget i dialogen, for at de selv kan bidrage til at løse problemerne.

Hvis kommunen har en overordnet tværfaglig gruppe, som tager sig af planlægning og koordination i forhold til udsatte børn i kommunen, vil denne gruppe kun kunne drøfte konkrete sager i anonymiseret form. Dvs. at ingen personer kan identificeres i omtalen af sagen.

Udveksling af oplysninger om konkrete sager i andre tværfaglige grupper kan altid ske i anonymiseret for uden forældremyndighedsindehaveren/-ers samtykke.

Udveksling af konkrete personfølsomme oplysninger i en tværfaglig gruppe uden samtykke

I visse tilfælde vil det være nødvendigt, at den tværfaglige gruppe drøfter en konkret sag om personfølsomme forhold, uden at forældremyndighedsindehaveren/-erne har givet samtykke til det.

Hvis den tværfaglige gruppe udelukkende består af personale fra kommunen, vil den tværfaglige gruppe forholdsvis frit kunne drøfte sagen uden forældremyndighedsindehaveren/-ernes samtykke, så længe der kun udveksles oplysninger, som er nødvendige for, at gruppen kan tage stilling til den konkrete sag.

Bekendtgørelse af Forvaltningsloven, kap. 8, § 32

Persondataloven, kap. 4, § 5

Hvis der deltager eksterne personer i den tværfaglige gruppe, der ikke er en del af den kommunale forvaltning, eksempelvis skolelærere og praktiserende læger, er adgangen at udveksle oplysninger i den tværfaglige gruppe noget mere kompliceret, hvis forældremyndighedsindehaveren/-erne ikke har givet samtykke til det. Se også under tavshedspligt.

Er der tale om almindelige fortrolige oplysninger om bolig, arbejde og mindre sociale problemer er der mulighed for at videregive oplysningen, hvis det er en oplysning, der er væsentligt for den anden myndigheds behandling af sagen.

Er der tale om private eller personfølsomme oplysninger, må spørgsmålet om videregivelse af oplysninger bedømmes mere konkret og efter, hvem de eksterne deltagere er. Der er fx forskel på, om eksterne deltagere er fra andre myndigheder, er autoriserede sundhedspersoner eller er fra helt private institutioner.

Helt generelt kan det siges, at hvis den tværfaglige gruppe ønsker at videregive rent private eller personfølsomme oplysninger uden forældremyndighedsindehaveren/-ernes samtykke, til personale fra andre forvaltninger eller til autoriserede sundhedspersoner skal det vurderes, om der er tale om et "værdispring," der kan berettige det. Der er tale om et værdispring, når hensynet til private eller offentlige interesser i at videregive oplysningerne klart overstiger hensynet til den, oplysningerne angår.
Hvis fx en ungs misbrugsproblemer er omfattende, kan det efter en konkret vurdering bedømmes, at værdispringsreglen kan anvendes.